søndag, juni 03, 2012

Bakken & 40 års bryllupsdag

Det har endnu engang været en rigtig dejlig weekend herhjemme, en smule mere stille end normalt - hvilket skyldes at Freya har været på weekend hos farmor & farfar. Hun har nydt at være i centrum, og syntes at det er fantastisk, at farmor gider at læse og synge de samme sange, om og om igen - og hun smiler velfornøjet når det lykkes hende at snøre sin farfar for endnu en vingummibamse.

Søndag sluttede af på Bakken til mad, fjol og snol. Farmor & farfar havde 40 års bryllupsdag og havde i den anledning inviteret os på Bakken til smørrebrød og hygge. Vi skulle mødes derude og Freya havde derfor fornøjelsen af at køre med dem i tog, hvilket hun bare elsker - også havde de også valgt at overraske hende med en tur i hestevogn - hun var helt solgt og spurgte allerede da hun så os, hvornår vi skulle have en hest. Øhh,  den gemmer vi vidst lidt endnu.

Hun var helt oppe og ringe, og fik både prøvet thekopperne, ulveminen, vandrutchebanen, doubleshot, mini toget, vikingeskibet, andedammen og meget mere. Indimellem var der så lige tid til denne føromtalte frokost, men så kom bakkedyrerne, også var der lige hende med ballonerne, og man kan da også få IS. Det er bare så dejligt at være på Bakken! Lille møffe fik også lov til at mærke at dagen i dag er noget helt specielt, så hun fik lov at smage lidt is, hvilket også var et kæmpe hit- men helt ærlig, hvem kan da heller ikke lide is?

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da Freya kom slæbende på en flyvende enhjørning, is, og et samuraisværd hen mod udgangen, med små trætte ben og et saligt smil på læben - vi spurgte hende på vejen hjem hvad der havde været det bedste ved hele dagen, og hun svarede sødt - at prøve det store røde tog ;D 

Pyha, sikke en kæmpe oplevelse for mine små damer og især for hende på tre OG et halvt år, der da også var en smule overgearet da vi igen landede på matriklen ved en 18.30 tiden - men også træt efter en fantastisk dag og weekend. 

Tak for en dejlig dag til farmor & farfar, og endnu en gang tillykke med Jeres 40 års bryllupsdag





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...