Et smut på posthuset efter zpaghettigarn

Hvorfor er det lige, at jeg bare ALDRIG er hjemme når der bliver leveret en pakke til min adresse? Nåh, men skidt med det - vejret har jo været fantastisk idag, så jeg pakkede barnevognen og luffede afsted på mine flade konvolutter mod posthuset. Jeg har virkelig været spændt og må indrømme, at mine øjne da også lige blev lidt større end normalt, da damen langede to MEGET store pakker op på disken og smilede sødt. "Tak tak", sagde jeg og kiggede så på min i forvejen halvproppet karet, tilbage på pakkerne også på barnevognen igen - umiddelbart kunne jeg ikke lige få regnestykket til at gå op - men så er det jo godt at lille Møffe endnu ikke er blevet så stor, så den ene kunne parkeres i fodenden. Herefter gik turen hjemad igen, og med et enkelt pit stop i børnehaven og et barn rigere, var det skønt at få pakket lækkerierne ud ;D

Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for den endelige farvekombination i Møffes tæppe, men tror umiddelbart at nedenstående vil passe godt til tapetet fra ferm living.

Weekend, Weekend

Det har været en helt fantastisk weekend, der har stået i børnenes tegn - og måske også lidt moderens, da fredagen startede med et smut i Lyngbycentret til lidt shopping. Freya Krudt blev hentet senere på dagen og var i sit es, da hun havde en legeaftale og glæde sig til at vise sit værelse frem. Moderen og jeg deler samme interesse for hækleri, så vi fik talt en masse og fastmasker og stangmasker, mens ungerne glædeligt hoppede rundt. Min mand og min aften sluttede  meget tidligt, da det endte med at vi begge faldt i søvn på hver vores børneværelse. 

Lørdagmorgen var hele familien MEGET udhvilet og klar på en tur til Experimentariet: her skulle vi se på en udstilling om vand, sæbebobler og kriblekrable. Vi var ikke sikre på om det ville fange vores ældste datters interesse, men da vi efter 3,5 time og et par tørre bluser fattigere stadigvæk rendte rundt derinde, måtte vi konkludere at der var et hit. Hun var især vild med de store sæbebobler og "legelandet". 

Søndag var der tøse roadtrip til "landet", hvor vi skulle besøge moster Lotte, onkel Glenn, Liv, Niclas, Hunden Barney, Katten Tarzan og alle fiskene. Krudt ELSKER dyr og det var et glædelig gensyn at se dem alle. 

Mens der ventes..

Stadigvæk ingen pakke, men så må ventetiden bruges til noget andet, og det blev til en mindre familie af ugler, som jeg er meget betaget af - det må simpelthen være de der store øjne, der gør dem så søde. Freya Krudt har nøje udvalgt form og farver.

Pakke kom, kom, kom!

Zpaghetti here I come...
Jeg glæder mig som et lille barn og ser frem til, at min pakke med lækkerier ankommer. Jeg har lige brugt en mindre formue  i  disse to skønne verdener: Yarnfreak og TanteGrøn, og kan slet ikke vente på at min pakke kommer. Jeg er simpelthen blevet så inspireret af det fine tæppe som Jeanette fra Lutter idyl har kreeret og som kan ses herunder. Jeg er spændt på at se tæppet ender på Møffes værelse eller om det bliver under etiketten "aldrig helt godt". Satser klart på det første ;D

Aldrig helt godt

Jeg har ofte meget ambitiøse tanker om mine projekter, og føler selv at de er blevet godt gennemtænkt inden start - men må dog tit erkende, at de ikke altid ender ud som forudset - og at jeg så står tilbage med en klump stof, syet sammen i flere dele, efterfølgende stoppet med vat, og hvis det er gået rigtig vildt for sig, har den fået en klokke i røven. Det er så her at jeg kigger på den og tænker, "Godt gået, sådan! Du har så fundet på noget helt nyt... Kan det bruges til noget, hmm nej!", men den mindste elsker det og tænker helt sikkert "Nææhh, nyt legetøj, det skal der da smages på -  dygtig mor!" - Den store er desværre ikke lige så nem at narre, og kommenterer gerne: "Det ligner da ikke, hvad er det?", og hun har jo fuldstændig ret, også er det bare med at prøve igen. 

Disse to burde for eksempel have lignet hinanden ;D

Min allerførste kreation

Hækling må være "det nye sorte" for sjovt, det er det skú. Det var rent faktisk min søde veninde Gitte, der først dukkede op med en fin lilla hæklet kanin til Freya Krudt og en sød lille stribet rangle & bold til Anna Møffe, at hæklebølgen for alvor ramte venindeflokken. 

Min fantastiske veninde Camilla, var den næste i rækken der tog kampen op, og efter flere klip på youtube og surfen rundt på nettet samt i blogverden, er hun allerede blevet en habil hækler. Heldigvis er hun meget tålmodig af natur og har siden hen vist mig hvordan "the magic ring" skal tackles og hvordan hækleopskrifterne skal læses. Det er nu rart at vide, at jeg har min helt egen personlige "hækle livline" når det alligevel går skævt ;D

"Lilla kugle" der senere hen blev til "Uglen Ulrikke" er min allerførste kreation, og som takket være "hækle livlinen" overhovedet blev færdiggjort. Simpelt og nemt? Ja, sådan kan det godt se ud - men ikke for en der aldrig før har siddet med en rulle garn og en hæklepind i hænderne.

... jeg er så stolt ;D 

Mine små poder

Freya Krudt nærmer sig med hastige skridt sin "tre og et halvt års fødselsdag", hvilket åbentbart fylder rigtig meget i den alder - og det skal da også fejres med lys og lagkage. Jeg må dog indrømme, at det med alder og fødselsdage ændre sig markant med årene, og at jeg da også selv bliver ved med at være 29 år helt indtil d. 20 august kl. 23.59.59 (for jeg skal da ikke snydes for de sidste sekunder, hvor jeg stadigvæk kan kalde mig selv for en ung pige i tyverne). Nu bliver det så bare til, en ung pige i trediverne, selvom det nu mere lyder som en dårlig datingprofil.

Nåh, men for at vende tilbage til min skønne datter, der så gerne vil være voksen, har vi da også været inde og vende et par af hendes store spørgsmål som "Hvornår må jeg bestemme?", og "Hvornår får jeg en bil, som kan køre stærkt" - egentlig ganske enkelt at svare på: "Når du flytter hjemmefra" og "Når du tjener dine egne penge, har en kaskoforsikring og mindst er fyldt 18 år, hvis du da gerne vil køre i den". Jeg tror nu ikke lige det var de svar den lille dame eftersøgte, og kiggede meget undrende på mig, "hmmm nå okay" og gik så sin vej.

Ja, tiden flyver afsted - men heldigvis nyder hun at være barn og dirrer stadigvæk ved synet af en vandpyt, og en sandkasse med dertilhørende spand & skovl. Jeg glæder mig til at dele ud af de sjove bemærkninger og guldkorn der kommer ud af hendes mund.

Anna Møffe er sidste skud på stammen og nærmer sig sin halvårs fødselsdag. Hun kom til Verden på den meget eftertragtet dato, hvis man da skal følge aviserne, de vordende mødre og brudepar, nemlig den 11.11.11. Enten kommer hun til at elske det eller så kommer hun til at hade det, for nogen gange må jeg da indrømme, at det er lidt trættende at høre hvor begejstret folk bliver:"Neeejjj, hvor sjovt den 11.11.11, det er da pudsigt", "øhhh, ja tænker jeg så - det var ikke spor sjovt, det gjorde sku´ondt". Det er ikke nok ikke mange gloser den spirende prinsesse kommer med foreløbigt, men der vil helt sikkert være nogle skønne episoder der må deles.

Velkomst

Velkommen til...

Ulrikke & Ulrik

Indtil for få måneder siden vidste jeg ikke meget om filt, undertråd og hækling, men har nu altid været utrolig fascineret af alle de mange kreative mennesker der findes derude - også var det at tanken strejfede mig: "Det kan jeg sku´da også!", og den efterfølgende dag blev der investeret i både filt, garn, knapper og hæklepinde. Jeg må dog indrømme at det ikke var så nemt, og gik helt så stærkt som jeg havde håbet på - men er nu alligevel super stolt af mine små færdige projekter, som endte ud i en hæklet suttesnore til lille møffe og nogle ugler til krudt (hvilke jeg af en eller anden årsag er meget betaget af). 

Dette er forhåbentlig kun begyndelsen og projekterne mine er mange - det kreative instinkt i mig er blevet vækket til live, og jeg håber på, at jeg ender ud som en garvet sjæl, der forhåbentligt kan inspirere andre til at komme i sving og tro på det. 

De bedste hilsner fra 

Madam Mertz